Gå til indhold

Artikler om Beskæftigelse

Her kan du se artikler, som medarbejdere i Ankestyrelsen har skrevet om emner inden for beskæftigelsesområdet.

Løsarbejderens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

15.12.2022

Ankestyrelsen har i november 2022 fået flere henvendelser om retten til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, når en sygemeldt er ansat som løsarbejder. Henvendelserne viser, at der er forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge. Ankestyrelsen ønsker med denne artikel at beskrive vores praksis.

Sådan skal beløb overført til en borgers konto betragtes i forhold til reglerne om hjælp til forsørgelse efter aktivloven

20.06.2022

Mobilepay og adgang til netbank via mobiltelefon betyder, at langt de fleste transaktioner til og fra en borgers konto nu næsten udelukkende sker elektronisk. Det kan være en udfordring for sagsbehandleren at vurdere, om beløb, der bliver overført til en borgers konto, skal behandles som en formue eller som en indtægt, og om en overførsel har betydning for retten til hjælp til forsørgelse - især i tilfælde, hvor en borger modtager mange overførsler til sin konto. Vi har lavet en vejledning med eksempler, som kan hjælpe til at nå det rigtige resultat.

Ny undersøgelse fra Ankestyrelsen afdækker de udfordringer, kommunerne har, når de skal sanktionere aktivitetsparate borgere, der udebliver fra tilbud og jobsamtaler.

04.05.2022

Ankestyrelsen har gennemgået sager fra 10 kommuner, hvor kommunen har sanktioneret en jobparat eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale. Det drejer sig om §§ 36 og 37 i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen i over halvdelen af sagerne, hvis de var blevet behandlet som klagesager. Størstedelen af sagerne, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere.

Kommunen skal træffe en afgørelse, når en borger har fortrudt sin raskmelding efter ophøret af et sygeforløb

04.05.2022

Ankestyrelsen ser nogle gange sager, hvor borgere raskmelder sig under et igangværende sygeforløb, men efterfølgende fortryder raskmeldingen efter ophøret af sygeforløbet. Nogle kommuner sender disse sager videre til Ankestyrelsen uden at have afgjort, om borgerne fortsat var uarbejdsdygtige i sygedagpengelovens forstand på tidspunktet ophøret af deres sygeforløb. I denne artikel beskriver vi den rette fremgangsmåde, når kommunen modtager en henvendelse fra en borger, som ønsker at korrigere en raskmelding efter ophøret af et sygeforløb.

Med ny principmeddelelse er praksis fastlagt for størstedelen af sager om midlertidige afbrydelser af hjælp og ophør af hjælp

04.05.2022

Det kan være en udfordring for kommunerne at beregne hjælp til forsørgelse i måneden forud for en midlertidig afbrydelse eller et ophør af hjælp på grund af udlandsophold eller varetægtsfængsling/afsoning. Med Ankestyrelsens nye principmeddelelse 23-21 er det nu fastlagt, hvordan kommunerne skal foretage de beregninger. I artiklen beskriver vi den nye principmeddelelse nærmere og giver eksempler på beregninger af hjælp til forsørgelse i forskellige situationer.

Sådan behandler du en sag om særlig støtte til borgere med høje bolig– eller forsørgerudgifter. Vejledning og eksempler

28.02.2022

Når en kommune skal behandle en sag om særlig støtte, er der mange forhold, der skal vurderes. Vi har lavet en vejledning, som kan hjælpe dig til at nå det rigtige resultat.

Ny praksisundersøgelse: Kommunernes brug af virksomhedspraktik ud fra den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats

28.02.2022

Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners brug af virksomhedspraktik til borgere, som har svært ved at få eller fastholde et job på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Undersøgelsen viser, at kommunerne i langt de fleste tilfælde bevilger virksomhedspraktik i overensstemmelse med reglerne. I forhold til forvaltningsloven ses der nogle sager, hvor der mangler begrundelse og klagevejledning.

Særlige fokusområder, når kommunen vil frakende et fleksjob, som er bevilget på et forkert grundlag

16.12.2021

Ankestyrelsen har i den seneste tid oplevet en mindre stigning i antallet af klagesager, hvor kommunen har frakendt fleksjob og fleksløntilskud med tilbagevirkende kraft, fordi kommunen er blevet opmærksom på, at borgeren aldrig har været i målgruppen for fleksjob. Artiklen har fokus på de juridiske faldgruber, der kan være i sådanne sager.

Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager

14.10.2021

Artiklen er den anden i vores tema om ressourceforløbsydelse, hvor vi gennemgår de udfordringer, som kommunerne har haft i de omgjorte sager. Denne artikel handler om oplysningsgrundlaget i klagesagerne om ressourceforløbsydelse. Der er et særligt fokus på hjemviste sager, hvor mangel på væsentlige oplysninger er den primære grund til, at sagerne er blevet hjemvist. De kommende artikler har fokus på ferieafholdelse og ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken.

Ressourceforløb

13.10.2021

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om ressourceforløb.

Når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge i en henlagt sag, skal kommunen træffe en ny afgørelse om sygedagpenge

09.09.2021

I artiklen beskriver vi den rette fremgangsmåde i sagsbehandlingen, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge i en sag, som er henlagt, fordi den sygemeldte ikke oprindeligt havde ansøgt om sygedagpenge.

Ny undersøgelse: Virksomhedspraktik er et nøgleredskab i kommunernes beskæftigelsesindsats

16.06.2021

Ankestyrelsen har undersøgt udvalgte kommuners strategi for og praktiske brug af virksomhedspraktik. Undersøgelsen viser, at virksomhedspraktik er et centralt redskab i kommunernes arbejde med at få ledige borgere i job.

Ankestyrelsen sætter nu fokus på klagesager vedrørende ressourceforløbsydelse – fradrag, indtægt og formue

16.06.2021

Ankestyrelsen har siden 2018 arbejdet med at systematisere styrelsens viden på de enkelte klagesagsområder. I 2020 omgjorde vi 41 pct. af klagesagerne om ressourceforløbsydelse, og vi vil i en kommende række artikler hjælpe kommunerne til at træffe flere rigtige afgørelser ved at tematisere de problemområder, som vores vidensopsamling har vist i de omgjorte klagesager.

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

16.06.2021

Sammenhængen mellem særlig støtte og overløb gør det komplekst for en kommune at beregne en borgers ydelse korrekt. I denne artikel beskriver vi sammenhængen mellem reglerne om særlig støtte og reglerne om hjælp til forsørgelse, hvis borgerens indtægter medfører, at der sker indtægtsoverløb i hjælpen til forsørgelsen i den efterfølgende måned.

Praksis for behandling af selvstændiges ansøgning om hjælp til forsørgelse er nu samlet i principmeddelelse 36-20

02.03.2021

Ankestyrelsen har samlet en række tidligere principmeddelelser om selvstændige erhvervsdrivendes ret til hjælp til forsørgelsen i principmeddelelse 36-20. Kommunernes tilbagemeldinger viser, at de ofte er udfordret i deres vurdering af disse sager, og med den nye principmeddelelse bliver praksis tydeligere.

Artikel: Ny undersøgelse om fastsættelse af arbejdsevnen ved første fleksjob

02.03.2021

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for fastsættelse af arbejdsevne ved etablering af første fleksjob. Undersøgelsen viser, at kommunen foretager en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, som den skal. Kommunen husker dog ikke altid at begrunde godkendelse af fleksjobbet trods timeforskel og har et varierende fokus på mulighed for progression i jobbet.

Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser halvdelen af sager om fleksløntilskud – nye tiltag skal hjælpe kommunerne med at træffe flere rigtige afgørelser

18.12.2020

Ankestyrelsen har i 2020 indtil videre omgjort 50 pct. af de sager om fleksløntilskud, som vi har modtaget fra kommunerne. Den høje omgørelsesprocent vidner om, at kommunerne har svært ved at anvende reglerne korrekt. Ankestyrelsen står derfor klar med en række tiltag, som skal understøtte kommunerne i at træffe rigtige afgørelser om fleksløntilskud.

Klagetemaer i seniorpensionssager i 2020

18.12.2020

Ankestyrelsen har behandlet de første klagesager om seniorpension. I denne artikel gennemgår vi nogle af de temaer, som vi har set i sagerne.  Ankestyrelsen vil i en kommende principmeddelelse behandle spørgsmålet om dokumentation i seniorpensionssager.

Ændret praksis om dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager

18.12.2020

Ankestyrelsen har ændret praksis i forhold til dokumentation af opholdskravet i uddannelses- og kontanthjælpssager. Det har vi gjort på baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 25. marts 2020 om krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager.

Senior- og førtidspension

15.12.2020

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om senior - og førtidspension.

Ny principmeddelelse: Særregel begrænser indsigt i lønmodtagers helbredsmæssige og lægelige oplysninger

02.09.2020

Ankestyrelsen har i den nye principmeddelelse 11-20 behandlet spørgsmålet om arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager i sygedagpengesager. Principmeddelelsen tager stilling til i hvilke situationer, arbejdsgiver kan have ret til at blive gjort bekendt med visse helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager.

Oplysningsgrundlaget for løsarbejdere i sygedagpengeloven

07.04.2020

Artiklen omhandler, hvilke oplysninger kommunen kan indhente, når kommunen skal undersøge, om en sygemeldt opfylder beskæftigelseskravet som løsarbejder efter sygedagpengeloven.

Ferie under sygeforløb med løn eller sygedagpenge

07.04.2020

En sygemeldt borger kan efter aftale med kommunen holde ferie under sygeforløbet. Borger kan ikke få sygedagpenge fra kommunen under ferien. Arbejdsgiver kan dermed heller ikke få sygedagpengerefusion.

Forsinkelse og delvis udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud

04.12.2019

Skal der ske fradrag i integrationsydelsen, uddannelses- eller kontanthjælpen, hvis en borger møder for sent i sit beskæftigelsestilbud? Svaret er som udgangspunkt ja, men det er dog alligevel ikke i alle situationer, at det er tilfældet. I visse tilfælde skal forsinkelse ikke betragtes som en udeblivelse fra tilbud.

Artikel: Udbetaling af sygedagpenge – procedure ved ansøgning

02.10.2019

Ved en borgers sygemelding, er det vigtigt at tage hensyn til borgerens fortsatte forsørgelses-grundlag. Kommunen kan kun undlade at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag, når særlige årsager skaber væsentlig tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed.

Artikel: Personlig assistance til personer med flere funktionsnedsættelser eller én meget betydelig funktionsnedsættelse

17.07.2019

Ankestyrelsen har taget stilling til, hvordan kommunerne skal vurdere, om en person har flere funktionsnedsættelser eller én meget betydelig funktionsnedsættelse, der samlet set kan medføre ret til tilskud til personlig assistance op til fuld tid. Overvejelserne vil kunne hjælpe kommunerne i tilsvarende vurderinger.

Artikel: Sådan beregner kommunen hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned

17.07.2019

Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19 samler praksis for, hvordan kommuner skal beregne borgernes hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned.

Artikel: Hvornår er der behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne?

18.06.2019

Når kommunen skal vurdere, om en borgers arbejdsevne skal afklares, har det stor betydning, hvor afklaret borgerens helbredstilstand er.

Artikel: Fristen for at anmelde sygefravær for selvstændige erhvervsdrivende med sygedagpengeforsikring

27.02.2019

Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt først ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom, medmindre de har tegnet en sygedagpengeforsikring, som giver ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. eller 3. fraværsdag. Denne artikel handler om, at opgørelsen af fraværsdage har betydning for fristen for at anmelde fraværet, og beskriver Ankestyrelsens praksis på området. Hvornår 1. eller 3. fraværsdag falder, har efter praksis betydning for, hvornår en forsikret selvstændig erhvervsdrivende senest skal anmelde sit sygefravær til kommunen.

Sidst opdateret 18.03.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring