Ankestyrelsen har lavet et inspirationskatalog om god praksis i sager om æresrelaterede konflikter. Det skal hjælpe sagsbehandlere og andet frontpersonale i sager, hvor et barn eller en voksen er udsat for en æresrelateret konflikt.
Sociale links
Mange kommuner er heldigvis rigtig gode til at følge op på Ankestyrelsens afgørelser om børn og unge. Men vi oplever også, at kommuner ikke følger vores afgørelser, og derfor systematiserer vi nu opfølgningen på den slags sager.
Nogle gange er det nødvendigt, at et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet, skifter anbringelsessted. Her har det betydning, om årsagen til skiftet er en udefra kommende begivenhed i forhold til anbringelsesstedet, eller om ændringen sker på grund af barnets eller den unges forhold.
Ankestyrelsen har som led i den løbende praksiskoordinering og vejledningsforpligtelse gennemgået en række sager om videreført anbringelse. De sager vi har gennemgået er alle konkrete afgørelser, som vi har haft til almindelig klagesagsbehandling. Vores gennemgang af afgørelserne viser, at et generelt problem er, at barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet ofte ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en hjemgivelsesperiode, også når det er retten, der bestemmer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet skal ophøre. Kun i helt særlige tilfælde skal kommunalbestyrelsen ikke fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, så 18-årig kunne blive hos sin plejefamilie.
Det gælder i sager om ændring af anbringelsessted uden samtykke. Kompetencen til at afgøre selve ændringen af anbringelsesstedet er nu flyttet fra forvaltningen til børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn ikke har hjemmel i loven. Det er derfor ikke muligt at fastsætte vilkår om at fravige en godkendelse af et tilbud. Det drejer sig for eksempel om generel godkendelse af plejefamilier og opholdssteder. Det gælder både, når vilkåret udvider og indskrænker godkendelsen. En ansøgning om eksempelvis udvidelse af målgruppen skal i stedet behandles som en ansøgning om ændring af godkendelsen. Socialtilsynene skal gennemgå alle sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om vilkår om fravigelse af godkendelsen.
Både kommunerne og de unge selv ser fordele ved at anbringe unge i egen bolig. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse om anbringelse på eget værelse. Undersøgelsen peger også på, at anbringelsesformen kan give problemer med misbrug og ensomhed.
En ny dom slår fast, at den hidtidige praksis for at fastsætte perioder for overvåget samvær kan fortsætte.
Kommunen kan afgøre anbragte børns eller unges personlige forhold, for eksempel konfirmation, dåb eller navngivning. Men afgørelsen skal være nødvendig af hensyn til formålet med anbringelsen.
Det er meget indgribende overfor en familie, når et barn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Derfor bliver mange klager behandlet af domstolene, efter at Ankestyrelsen har behandlet sagen. Læs her om regler og procedurer.
I en ny principafgørelse gør Ankestyrelsen rede for en ny praksis i afgørelser om børns og unges samvær med deres netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Ankestyrelsen anbefaler generelt, at børn og unge-udvalget specificerer, hvilke personer, der er omfattet af afgørelsen om samvær.
Socialstyrelsen har i samarbejde med Ankestyrelsen udgivet inspirationsmateriale, der vejleder kommunale sagsbehandlere. Vejledningen gælder arbejdet med tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i sårbare og udsatte situationer.
En række betingelser skal være opfyldt, før nyfødte børn kan anbringes uden for hjemmet uden samtykke.
Fra 2012 til 2013 steg andelen af kommunernes afgørelser om anbringelse af 0-årige fra 6 procent til 8 procent af det samlede antal afgørelser.
Den børnesagkyndige helhedsvurdering kan volde vanskeligheder og rejse tvivl - både i kommunerne og blandt sagkyndige eksperter.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Forældremyndighed og samvær
Den såkaldte chikanepakke trådte i kraft i oktober 2015, og nu har Ankestyrelsen afgjort de første klagesager. I denne artikel gennemgår vi de fire nye lovændringer, som har størst betydning for forældre, der er gået fra hinanden.
Et systematiseret samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne er vigtigt for børn og forældre i de såkaldt særligt konfliktfylde sager – f.eks. svære samværssager eller sager om forældremyndighed og bopæl. Ankestyrelsen hjælper samarbejdet på vej med en ”køreplan” for sagsbehandlere, der behandler en sag, hvor både Statsforvaltningen og kommunen er inddraget. Køreplanen er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for sagsbehandlerne.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Faderskab
Siden januar 2007 har Ankestyrelsen behandlet sager om afslag på fertilitetsbehandling. Denne artikel fortæller gennem seks eksempler om Ankestyrelsens praksis og giver et indblik i, hvornår man kan nægte et par behandling med kunstig befrugtning, fordi der er tvivl om deres evne til at tage sig af et barn.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om ægteskab og skilsmisse
Borgmestre kan nu vie uden for deres egen kommune og dermed også vie utraditionelle steder udenfor kommunegrænsen. Det er resultatet af en lovændring i ægteskabsloven, der træder i kraft den 1. juli.
I slutningen af januar 2015 udgav Retsvirknings-lovsudvalget sin betænkning ”ægtefællers økonomiske forhold”. Den handler blandt andet om, hvordan ægtefæller deler formuen ved separation, skilsmisse og død. Udvalget foreslår for eksempel, at der skal skelnes mellem kortere- og længerevarende ægteskaber, og at arv og gaver til den ene ægtefælle ikke skal indgå i delingen.
Det er vigtigt, at kommunen undersøger parternes civilstand, når kommunen skal undersøge, om to personer opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Det skyldes ikke mindst, at et bigamisk ægteskab er ulovligt i Danmark, og at den, der indgår et ægteskab og som i forvejen er gift, kan straffes med fængsel.
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om familieydelser og bidrag
De tidligere fem Statsforvaltninger blev den 1. juli 2013 sammenlagt til én myndighed. Samtidig blev der gennemført regelforenklinger på det familieretlige område og omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager. I den politiske aftale indgik også yderligere regelforenklinger og effektiviseringer på Statsforvaltningens forskellige faglige områder. De er nu gennemført ved både en lovændring og af administrative forskrifter og praksis på børnebidragsområdet.
Det har hidtil været praksis, at udgiften til et børnebidrag er blevet medregnet, når en borgers rådighedsbeløb skulle beregnes – uanset om beløbet blev betalt eller ej. Den praksis ændrer en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Der skal ikke betales gebyr, når der bliver søgt om børnebidrag efter hjemgivelsen af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har været indtrådt i retten til børnebidraget.