Gå til indhold

Sociale links

Underretninger om børn og unge

Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.

Hvad er en underretning?

En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

Sådan underretter du

Som borger bør du underrette din kommune, hvis du er bekymret for et barns eller ungs udvikling og trivsel. Som fagperson har du en skærpet underretningspligt, der går forud for tavshedspligten. En underretning kan indgives telefonisk eller skriftligt og anonymt.

Ankestyrelsen kan hjælpe børn og unge i akutte tilfælde

Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen handler tiltrækkeligt relevant og hurtigt, har du mulighed for at underrette til Ankestyrelsen. Hvis underretningen er så alvorlig, at den ikke kan vente til Ankestyrelsens normale åbningstid, kan du kontakte Ankestyrelsen via akuttelefonen.

Behandling af en underretning

Så snart Ankestyrelsen modtager en underretning går vi i gang med at få afdækket, om der er grundlag for bekymring for et barn eller en ung.

Adoption

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om adoption

Artikel:Surrogatmoderskab – en usikker affære

Når en graviditet sker på anden måde end ved et seksuelt forhold, opstår der ofte særlige spørgsmål om, hvem der er barnets retlige forældre – om det er de genetiske forældre eller de sociale forældre. Et surrogatmoderskab kan derfor have indvirkning på barnets retsstilling.

Artikler: Børnegrupper for adopterede

Ankestyrelsen tilbyder rådgivning og undervisning til adoptivfamilier. Nu er vi klar med et tilbud, som, så vidt vi ved, er det første af sin art: Samtalegrupper for adopterede børn.

Artikel: Børnegrupper for adopterede børn er en succes

Ankestyrelsen har i 2015 startet et helt nyt tilbud til adopterede børn: Samtalegrupper, hvor børn og unge lærer sig selv og ligesindede at kende med hjælp fra to adoptionskonsulenter. De første erfaringer er meget positive.

Artikel: Ny forskning i adoption og adoptionens betydning

En del af Ankestyrelsens arbejde med adoption er at rådgive voksne adopterede og familier, der adopterer. Til det arbejde har vi brug for viden, og den får vi blandt andet fra forskning på området. Her præsenterer vi to nye forskningsprojekter, som vi har været tovholder for.

Artikel: Læring og dialog med kommunerne om adoption

Det er ikke så tit, at den enkelte kommune har en sag om adoption. Derfor har Ankestyrelsen fået til opgave via gratis læringsteambesøg at udbrede kendskabet til adoption som et alternativ til langvarig anbringelse.

Underretninger

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om underretninger om børn og unge

Artikel: Underretninger om 42.484 børn i 2014

Kommunerne modtog 64.652 underretninger om udsatte børn i de sidste ni måneder af 2014. I alt handlede underretningerne om 42.484 børn. Dette og meget andet kan du læse i Ankestyrelsens første årsstatistik om underretninger om børn og unge.

Artikel:Kommunerne kan blive bedre til at styrke indsatsen over for unge kriminelle

I tre undersøgelser fra perioden 2010 til 2013 har Ankestyrelsen gennemgået og vurderet kommunernes opfølgning i 863 sager om børn og unge, der er mistænkt for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. I halvdelen af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at kommunernes opfølgning har været i overensstemmelse med lovgivningen. I lidt under halvdelen af sagerne har kommunernes afgørelse således ikke fuldt ud været i overensstemmelse med lovgivningen.

Sidst opdateret 31.03.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring