Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet
Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning giver her borgere og kommuner et overblik over nævnets behandling af klager over afgørelser om specialundervisning.
Psykolognævnet
Psykolognævnet autoriserer psykologer, fører tilsyn med autoriserede psykologer og anerkender psykologers udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog.
Adoptionsnævnet
Adoptionsnævnet afgør klager over afslag på godkendelse som adoptant, fører tilsyn med Adoptionssamrådet, formidler viden og matcher børn til national adoption.
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, lov om røgfri miljøer, lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og visse beføjelser efter lov om miljøbeskyttelse.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-ordninger
Ankenævnet afgør sager om en række uddannelsesstøtteordninger. De fleste sager handler om udlændinges ret til SU og om tillæg til studerende med funktionsnedsættelse.
Vi har fundet
431
resultater med emnet
Nævn.
Viser 281 - 290
Fastholdelse af påbud om at standse arbejde nedenunder et løftet betonelement
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om straks at standse arbejde, som udsatte de ansatte for en overhængende, betydelig fare, fordi det foregik under et betonelement, der var løftet med kran. Men nævnet ophævede et påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, fordi Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at virksomheden ikke tidligere havde løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme byggeplads.
Fastholdelse af påbud om, at arbejde med formaldehyd skal foregå i et lukket anlæg
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om, at arbejde med formaldehyd i forbindelse med injektion af lig skal foregå i et lukket anlæg eller tilsvarende. Virksomheden blev desuden pålagt at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse arbejdsmiljøproblemet.
Fastholdelse af påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole på grundlag af en konkret mistanke. Men nævnet ophæ-vede en frist for efterkommelse af påbuddet, fordi reglerne på området ikke næv-ner muligheden for at sætte en frist. Fristen for at melde tilbage på påbuddet blev sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet.
Nyhedsbrev nr. 1/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i januar måned 2014 truffet 31 afgørelser. Heraf er følgende afgørelser af almen eller principiel interesse:
Påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine sendt tilbage til fornyet behandling hos Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet sendte et påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine tilbage til Arbejdstilsynet, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de ansatte blev udsat for generende påvirkning fra de dampe, der blev dannet, når maskinen blev åbnet.
Mundtlig partshøring fundet tilstrækkelig, og påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisations medlemmer fastholdt
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at en virksomhed havde været tilstrækkeligt partshørt, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Nævnet fastholdt påbuddet og lagde vægt på, at mundtlig høring var tilstrækkelig, fordi sagen vedrørte enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de faktiske forhold.
Påbud til rette modtager om straks at sikre ansatte mod at styrte ned fra et stillads
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af et påbud var en virksomhed, som lod en af sine ansatte arbejde på et stillads, der ikke var opstillet forsvarligt. Påbuddet drejede sig om at sikre ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning, uanset at virksomheden ikke selv havde opsat stilladset.
Påbud om straks at sikre, at en teleskoplæsser anvendes forsvarligt, og at der gives instruktion i dens anvendelse
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af to påbud var den virksomhed, som havde ladet arbejde udføre i en teleskoplæsser. Påbuddene drejede sig om teleskoplæsserens anvendelse og om, at de beskæftigede skal modtage instruktion i anvendelsen, herunder brug af sele i liften.
Fastholdelse af afgørelse om, at arbejde med en stor arbejdsmængde og tidspres ikke var forsvarligt, men ophævelse af, at afgørelsen skulle være et strakspåbud
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at en kommune ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med den psykiske belastning, der fulgte af en stor arbejdsmængde og tidspres. Men nævnet ophævede den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som var et påbud, der skulle efterkommes straks.
Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre
Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet et påbud om at sikre, at forflytning af en borger bliver planlagt, tilrettelagt og udført på en måde, der sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlig. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført med glidelagen/glidebræt, og at det ikke klart fremgik af sagen, om arbejdet faktisk blev udført med så stor kraftanstrengelse, at arbejdet ikke foregik fuldt forsvarligt.